Hvem er vi?

Vi er på nuværende tidspunkt 6 Samojeder, 4 tæver og 2 hanner og mig selv sagde hunden.

Jeg hedder Marianne og har haft Samojedhunde næsten hele livet. Jeg fik den første da jeg var to år. Hun fik navnet Balbe, fordi jeg på daværende tidspunkt ikke kunne udtale hvalp rigtigt. Hun var en rigtig dejlig familiehund. Hun opnåede den høje alder af 16 1/2 år.  

Mine forældre mente ikke at vi skulle have hund igen, hvilket jeg var meget ked af. Men under en ferie læste min far i avisen at der var Samojedhvalpe til salg. Så weekenden efter drog vi til Hobro for at hente en lille ny uldklump. Det var en lille tæve, som fik navnet Fussy. Jeg tog Fussy med mig da jeg flyttede hjemmefra for at læse. Efter 2 år på 2. sal i Odense flyttede vi på landet.

Jeg meldte mig ind i Samojedhundeklubben, for nu skulle jeg endelig have min drøm opfyldt. (Det har altid været min drøm at prøve at få et kuld hvalpe, så jeg kunne beholde en selv). Men efter at have læst klubbens formålsparagraf måtte jeg jo konstaterer at der ville være lidt dobbelt moralsk at lave hvalpe på en hund uden stambog, jeg vidste jo ikke hvad der lå bag min hund.

Ny beslutning blev taget. Min næste Samojedhund skulle være med stambog og det hele. Tiden gik og Fussy nåede at blive 15 1/2 år. 

Jeg kom i kontakt med Jette og Jens-Erik Dall som havde et kuld hvalpe på 8 stk. (Født 14 juni 1995) Da de var 4 uger var jeg på besøg og valgte en lille tæve med navnet Saska. Hun var også en rigtig dejlig lille uldklump. 11 august 1995 blev Saska hentet hjem. 

Så begyndte arbejdet med at opdrage hende og undersøge hvilke avlsrestriktioner der er på Samojedhunde. De skal bl.a. udstilles og præmieres med mindst en 2. præmie på en DKK anerkendt udstilling. (DKK = Dansk Kennel Klub). Hundeudstilling ikke her, havde engang været ude og kigge på en udstilling, syntes at det var noget mærkeligt noget. Tænk sig - hunde i bur. Det var ikke mig - min hund skal aldrig i bur.

Meldte mig ind i DKK og så begyndte Saska og mig på ringtræning (udstillingstræning) efter 2 gange debuterede vi i hvalpe klasse på DKK's udstilling i Fredericia. Selv om at Saska syntes at det var vældigt sjovt at rulle rundt på gulvet - da dommeren (Freddie Klindrup) skulle mærke på hende og hun tissede på gulvet inden i ringen, mens vi ventede på at det skulle blive vores tur - så fik hun SL (særdeles lovende). Jeg syntes ikke bedre om udstilling end før, jeg kendte jo ingen af de andre Samojed ejere.
 
Mere træning skulle der til så vi forsatte. Og så en dag var der andre Samojeder med til træning. Saska og jeg lærte dem og deres ejere at kende. Nu var det sjovt at komme til træning. Og det blev noget helt andet at komme på udstilling når man kender nogen af de andre - og hvad der var endnu vigtigere så lærte man andre at kende. 
Det hele resulterede i at jeg blev bidt af at udstille - så Saska blev udstillet på næsten alle udstillingerne - både når hun var pæn og når hun var i fæld og næsten ingen pels havde - hun var jo den eneste hund jeg havde. 

Efter at have udstillet i knap 2 år måtte jeg erkende at et bur skulle vi have - til en dobbelt udstilling på sjælland havde jeg lånt et. Det viste sig hurtigt at Saska elskede at ligge i det og hun var meget mere rolig end ellers - nu behøvede hun ikke at skulle snakke med alle hunde og mennesker der kom i nærheden af hende. - og det er den bedste investering jeg har gjort. Herhjemme står buret altid opslået og Saska bruger der som hundekurv. Og skal vi nogen steder hvor det kan være at problem at have hende med, så tager vi buret med - Saska kan være der uden at genere nogen.   

Vi begyndt også på lydighedstræning - det var hårdt, for Saska har som alle Samojeder sin egen menig, men man skal bare blive ved og ikke give op. Også til lydighed lærte vi en hel masse nye hunde og ejere at kende - det er utroligt dejligt og positivt og kan varmt anbefales til alle.

Endnu en avlsrestriktion skulle tjekkes, HD (Hofteled dysplasi). Saska skulle have taget røngentbillede af sine hofter. I.flg. dyrlægen så det ikke for godt ud - og svaret fra DKK var ikke sådan at kaperer - Saska fik HD-statur D2. Jeg græd i flere dage, for det betyd at hun ikke kunne komme i avl. 
Jeg talte med en af dyrlægerne i DKK's bedømmerpanel om hvilke forholdsregler jeg skulle tage. Det vigtigste var at Saska fik motion, gerne meget - var begyndt at lade hende trække cykel og vogn. Det måtte hun meget gerne forsætte med - Da dette styrker og opbygger muskulatur som er med til at holde sammen på hofterne og lårbenene. 

14/6 2003 fyldte Saska 8 år og hun trives til den stor guldmedalje, hun har ingen men eller andet besvær, selvom hun har HD - Og det er dejligt.

Da Saska var 3 år, var jeg nød til at have en Samojedhund til. Der var en tæve som fik navnet Cherrie (Snemark's Miss Cherrie) Hun er født 21. juli 1998 og hentet hjem 23. september 1998. Kennel Snemark ligger lige i nærheden, så jeg var meget tit på besøg og fulgte hvalpene i deres udvikling.
Cherrie kom selvfølgelig også til både ringtræning og lydighedstræning. Og hun bliver også udstillet.

I maj 1999 kom Gaio (Gydanskij's Unique Gaio of Ivan) til os. Hans ejer var desværre død og han skulle have et nyt hjem. Gaio er født 29 juni 1995. Gaio indgik i flokken uden problemer - selv om det kan være hårdt at være ene han med to tøser. Jeg tog Gaio med til lydighedstræning for at vi kunne lære hinanden at kende og arbejde sammen. Gaio viste sig at være meget god til det. Gaio bliver også udstillet.

Cherrie klarede alle avlsrestriktionerne og 21 februar 2001 gik min mange årige drøm endelig i opfyldelse. Jeg fik mit første kuld hvalpe. 3 hanner og 3 tæver.
Jeg købte Kennel navnet Chesamo (Che kommer fra Cherrie og samo kommer fra samojed).

Jeg beholdte en tæve Attila (Chesamo's Attila of Yugi). Attila er opkaldt efter hunnerkongen Attila.

22 marts 2002 fik Cherrie sit andet kuld hvalpe. 4 hanner og 4 tæver.
Jeg beholdte en han Bowie (Chesamo's Bowie of McCoy) Bowie er opkaldt efter David Bowie.
Jeg beholdte også en tæve Balbe (Chesamo's Balbe of McCoy). Balbe er opkaldt efter min første Samojed.